Jørgensens hotel modtager Det Økologiske Spisemærke i bronze
Den 4. marts fik Jørgensens Hotel – Byens Hotel overrakt Det Økologiske Spisemærke i bronze på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Rasmus Prehn, overrakte spisemærket som belønning for hotellets særlige fokus på økologi.
Bronzemærket indikerer, at økologi udgør 30-60% af det samlede madindkøb til spisestedet.
Dette krav lever Jørgensens Hotel og hotellets Restaurant Eydes fuldt op til med deres senest afleverede økologiregnskab.
Jørgensens Hotels fokus på økologi understøtter hotellets arbejde med at skabe en grøn profil, hvor der er særlig fokus på bæredygtighed, bedre dyrevelfærd, plads til natur, omtanke for miljøet og en helhedstankegang fra jord til bord.