Fra den 1. november 2019 køber Sinatur Hotel & Konference en kvadratmeter god, gammel skov via Den Danske Naturfond, for hver møde eller konference, der bliver afholdt hos Sinatur.
Deres seks hoteller danner rammerne om rigtig mange møder og konferencer hvert eneste år, så det bliver hurtigt til mange kvadratmeter jord, de sammen med vores gæster er med til at sikre.
“Den Danske Naturfond genskaber naturområder, der får lov at udvikle sig på egne præmisser, og det vil vi støtte. Vi har jo valgt at drive hotel på naturens præmisser,” siger Kari Brandsgård, direktør for Haraldskær Sinatur Hotel og Konference.
Udover at købe et stykke jord for hver konference/møde, der holdes på et af Sinatur-hotellerne, har hotelkæden også besluttet, at årets firmajulegave til kunder og samarbejdspartnere bliver et stykke dansk natur.
“Vi har rigtig mange møder og konferencer på Sinatur-hotellerne, og når vi samtidig køber 2.250 kvadratmeter dansk natur som en del af årets firmajulegave, bliver det hurtigt til mange kvadratmeter,” siger Kari Brandsgård.
Den Danske Naturfond
Den Danske Naturfond arbejder for at sikre kommende generationer adgang til den vilde natur, som findes rundt om i landet. De genskaber naturområder, der får lov at udvikle sig på egne præmisser, hvilket fx betyder bedre plads til både dyr og planter. Fonden arbejder i hele landet og opkøber jord forskellige steder, hvor naturen genoprettes, plejes og sikres for eftertiden.
Få dit eget skovbevis
Gæsterne får et fysisk bevis på, at de har været med til at sikre et stykke vild natur, når de har holdt møde eller konference hos Sinatur. Derfor sender de et smukt "skovbevis" fra Den Danske Naturfond, som er lige til at ramme ind og hænge op. Lad skovbeviset minde om, at det nytter, når vi går sammen om at beskytte vores smukke, danske natur.