Comwell - En bæredygtig hotelkæde
”I 2017 brugte vi kun fem procent økologiske varer, i dag er vi oppe på næsten 50 procent."
Det betyder, at alle Comwell-hoteller har Det Økologiske Spisemærke i bronze og at 30-60 procent af alle deres indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske.
Comwell henviser blandt andet til, at hotelkæden i april i år modtog prisen ”Industry Leader 2019” som Danmarks mest bæredygtige hotelkæde i forbindelse med uddelingen af Sustainable Brand Index Awards 2019.
”Vi tager ansvar”
Comwell nævner blandt andet også sin politik omkring valg af råvarer og drikkevarer.
”Den er afgørende for vores bæredygtige omstilling. Af den grund prioriterer vi så vidt muligt lokale økologiske råvarer i sæson. Fisk og skaldyr fanget i lokalt farvand og økologiske drikkevarer. Vi har desuden fokus på dyrevelfærd og at undgå fiskearter, der er truede; tættere samarbejde og kravsætning til vores leverandører samt partnerskaber omkring levering af for eksempel økologiske grise og fritgående kvæg fra lokale naturområder,” hedder det fra Comwell.