0

Jespers Torvekøkken reducerer bioaffald med op til 90%

Cateringvirksomheden Jespers Torvekøkken har anskaffet et komposteringsanlæg, som reducerer bioaffald med op til 90% på kun 24 timer.

Som et led i Jespers Torvekøkkens strategiske arbejde med FN’s verdensmål nr. 12, som omhandler ansvarligt forbrug og produktion, har de investeret i et komposteringsanlæg.

Når Jespers Torvekøkken reducerer bioaffald på denne måde spares der på CO₂ regnskabet ved ikke at transportere store mængder af affald.⁠ I anlægget samles alt bioaffald, såsom madrester, aftørringspapir og andre komposterbare produkter. Disse bliver herefter processeret i et specielt komposteringsanlæg, som med den optimale temperatur, fugtighed og andel af mikroorganismer sikrer de bedste kompostforhold.⁠ Det kan nemlig være en omstændig proces at kompostere, men med anlægget reduceres deres bioaffald med op til 90% på kun ét døgn.

Kompost er et godt restprodukt, og kan blandt andet bruges til gødning, dyrkning af nye grøntsager eller som miljøvenligt affald, der ikke belaster CO₂ regnskabet.⁠