En af Hverdagens Grønne Helte: Jens Worsøe fra Danhostel Kalundborg
Jens Worsøe, som sammen med sin kone kone Ulrikka, har været miljøforkæmpere på Danhostel Kalundborg, har siden 1996 været med i Green Key (også dengang det hed Den Grønne Nøgle).
På billedet ses Jens Worsøe ved et Green Key besøg i januar 2019
Green Key fejrer i år 25 års jubilæum, og Danhostel Kalundborg har været med siden 1996. Det skyldes især Jens Worsøe, som fra start og fortsat er en glødende fortaler for at beskytte miljøet. Det har han især praktiseret på Vandrehjemmet med Det Økologisk Spisemærke, ambitiøs affaldssortering og en række energibesparende tiltag.
Hans fokus på Danhostel Kalundborg har det seneste år været på at skifte til mere LED. Desuden har vandrehjemmet kørt et forsøg med et vandsparerkoncept. En lille sensor og et display med en timer har været sat op i brusenichen på et værelse. Displayet fortæller gæsten, hvor lang tid hun står under bruseren. Ideen er at nudge gæsten til at tage kortere bade og dermed sænke stedets vandforbrug og på den måde gavne miljøet.
Forsøget har allerede medført vandbesparelser, og derfor udbredes det nu på alle vandrehjemmets brusere.
Læs om: Serien om hverdagens grønne helte.
Læs også: Sensor skal få hotelgæster til at spare på vandet (opdateres 11. marts)