Nyt år med syv nye Green Key medlemmer
Syv nye medlemmer bakker op om miljøindsatsen og blev på Jury-mødet i december godkendt til Green Key.
Syv nye turistvirksomheder er omkring årsskiftet blevet mærket med Green Key.
De første to nye Green Key medlemmer er Arp. Hansens lavprishoteller Wakeup Aarhus og kædens helt nye Wakeup Bernstorffsgade (foto), som ligger på Kalvebod Brygge. De slutter sig til de to øvrige mærkede hoteller Wakeup Borgergade og Wakeup Carsten Niebuhrs Gade
Wakeup-konceptet er miljømæssig forbedret med LED-belysning over alt, bedre affaldssortering, nedbringelse af plastik-service og produkter og højt indkøb af økologiske varer. Læs yderligere om deres miljøindsats...
Kompas Aalborg Hotel i Aalborg er også blevet mærket med Green Key. Det tidligere Sømandshjem er netop blevet renoveret samt energi- og miljøforbedret med nyt receptionsområde og udbygget til 111 værelser.
Midt i København finder du det mindre familieejet Hotel Christian IV, som også er tildelt Green Key. Hotellet med 42 værelser har en motiveret ledelse og ejer, som har iværksat en proces, hvor miljøet tænkes med i alt, hvad de laver.
Der er også tilføjet to konferencesteder til Green Key. Det drejer sig om Roskilde Kongrescenter, som er et moderne kongrescenter med plads til alle typer arrangementer - fra kurser, konferencer og messer til udstillinger, shows og fester. Kongrescentret i Roskilde har iværksat mange energi- og miljøforbedrende tiltag, hvilket blev anskueliggjort i en gennemarbejdet ansøgning med megen dokumentation indholdende mange planer for fremtiden.
Det andet er konference- og spilestedet Hotel Cecil, der er det tidligere Jazzhouse, som er ombygget og renoveret og forbedret med fokus på at spare vand og energi, med genbrug af tidligere interiør og udbredt brug af LED til koncertbelysning.
Det hyggelige Dronning Louises Tehus nord for København er ligeledes mærket med Green Key. Tehuset ligger i udkanten af Bernstorffsparken midt i en duftende rosenhave. Trods den ældre og fredet bygning er tehuset blevet miljøforbedret i samarbejde med kommunen og Slot- og Ejendomsstyrelsen.
Sideløbende er der faldet nogle medlemmer fra pga. af kædeskifte eller øgede krav til dokumentation.