Grønne møder nærmer sig et must
Den unge generation marcherer ind til møderne med krav om bæredygtighed. Bevidstheden om grøn mødekultur er stigende, siger internationale meningsdannere.
På møde- og konferencemarkedet er bevidstheden om bæredygtighed stigende.
Rose Squitieri-Strickland, senior project manager hos BCD Meetings & Events, påpeger, at det særligt er den yngre generation, som har øjne på bæredygtighed og CSR, og som vært er man derfor nødt til at tænke disse elementer ind, når man vil lave et arrangement, der matcher deres behov.
”Der er langt større fokus på den langsigtede indflydelse af møder og ’smid-væk-mentaliteten,” erfarer Olivia Galun, medlem af den internationale organisation for professionelle kongresorganisatorer. Hun mener, at vi i dag er nået dertil, at det er alle - fra gæster til værter samt øvrige interessenter, der interesserer sig for den grønne dagsorden.