passangerinairport

Oksekød og flyrejser

»Danskerne ved godt, at flyrejser belaster miljøet, men det er svært at håndtere, fordi det er så fedt at flyve rundt i verden. Men vi er nødt til at få øjnene op for, at vi kan få mange gode oplevelser både kulturelt og kulinarisk i Danmark og i lande tæt på os«,

Det udtaler Michael Minter, programleder i den grønne tænketank Concito, som har lavet en undersøgelse af flyrejsers klimabelastning.

For flyrejser er klart en meget  CO2-belastende rejseform.

»Flyrejser er virkelig et af de vigtigste virkemidler, vi har individuelt for at spare i CO2-regnskabet. Budskabet er ikke, at vi slet ikke må flyve, men at vi skal se det som en luksus. Det med en weekendshoppingtur til London eller New York bør være no go. Og flyver man til Asien, så bliv endelig derovre længe«, siger programlederen, som selv har fået sin familie med på, at de maksimalt flyver en gang om året. Her til sommer har de fløjet til Kroatien, men det var første flyrejse i tre år.

»Bare fordi du har fucket dit klimaregnskab op på et område, betyder det ikke, at du skal opgive de andre områder«, siger Michael Minter.

En af måderne at få balance i klimaregnskabet på, er at skære ned på oksekødet. Og det bliver faktisk hele tiden nemmere at finde erstatninger for både hakkebøffer og andre kødretter i køledisken.

Han forklarer, at eksempelvis oksekød er en af de mest klimabelastende fødevarer, vi har, og da fødevarer fylder knap en femtedel af gennemsnitsdanskerens personlige CO2-regnskab, batter det meget, hvis vi skifter bøffen ud med kylling og endnu mere, hvis vi skifter den ud med mad fra planteriget.

Men det klimamæssige klart bedste valg er at flyve mindre og fx holde ferie i Danmark.

Læs artiklen i Politiken...