Landal Seawest ved at natur, miljø og bæredygtighed har betydning for deres gæster
”Vi ved, at natur, miljø og bæredygtighed er emner af stor betydning for vores gæster" udtaler marketingansvarlig fra Landal efter at Landal Seawest er mærket med Green Key.
Ferieparken Landal Seawest har netop modtaget turismebranchens internationale miljømærke, Green Key, og høster dermed fornem anerkendelse for sin indsats for miljøet.
Den vestjyske feriepark Landal Seawest har nu fået papir på sine tårnhøje standarder inden for bæredygtighed og grøn drift. Seawest har nemlig modtaget turismebranchens internationale miljømærke, Green Key, der belønner parken for sin grønne indsats.
”Vi ligger helt ude ved havet midt i Vestjyllands skønneste natur. Den skal vi værne om, for den lever vi af. Derfor er vi også meget stolte af den anerkendelse, der ligger i, at vi nu modtager Green Key certificeringen som et direkte afkast af vores kontinuerlige fokus på miljøet,” siger General Manager hos Landal Seawest, Ole Madsen.
Certificeringen af Seawest og de øvrige Landal ferieparker er en del af kædens internationale miljøstrategi, der sigter mod at gøre samtlige Landal-ferieparker Green Key certificerede inden 2019 – og komplet CO2-neutrale inden 2030.
”Vi ved, at natur, miljø og bæredygtighed er emner af stor betydning for vores gæster, og derfor er det rart at kunne vise, at vi driver parkerne så grønt som overhovedet muligt. Nu er tre af vores fem danske parker certificerede, og det er planen, at de sidste to følger trop i nær fremtid,” siger Sales & Marketing Manager i Landal GreenParks, Danmark, Kent Lodberg.