dgibyenjpg

DGI-byen bliver grønnere

Energifonden SustainSolutions effektiviserer DGI-byen for 38 millioner kroner. Projektet forventes at give store CO2-besparelse.

DGI-byens gæster kan sidst på året nyde et sundere indeklima og tage et varmt brusebad med god samvittighed.

I løbet af det næste år forventer DGI-byen nemlig at klippe den røde snor til nyrenoverede og klimavenlige faciliteter i centrum af København. Renoveringen byder bl.a. på LED-belysning og nye ventilations- og energisystemer, der forventes at spare mere end 100 ton CO2 årligt.

Bedre oplevelse på alle fronter

Et besøg i DGI-byen skal være en oplevelse og på trods af et stort klimafokus, er der ikke gået på kompromis med design. Belysnings- og brusearmaturer er bl.a. nøje udvalgt, så designet passer til den øvrige modernisering samt lever op til DGI-byens visioner om at spare på energien.

DGI-byens adm. direktør, Michael Stensbøl, glæder sig over at kunne skabe grøn innovation og samtidig give DGI-byens hotelgæster en overnatning at se frem til.

Læs mere...