kronprinsengreensolutionhouse

HKH Kronprins Frederik indvier nyt Green Key hotel Green Solution House

Ved dagens åbning af Green Solution House på Bornholm udtaler HKH Kronprins Frederik, at det er en stor dag for dansk innovation og at Green Solution House er et fremsynet og kompromisløst i sit byggeri. Hotel- og konferencecentret sætter nye internationale standarder for bæredygtighed og gør at Danmark nok engang markerer sig som frontløber på miljøområdet.

Ved åbningen af Green Solution House på Bornholm den 23. april udtalte HKH Kronprins Frederik, at det er en stor dag for dansk innovation og at Green Solution House er et fremsynet og kompromisløst i sit byggeri. Hotel- og konferencecentret sætter nye internationale standarder for bæredygtighed og gør at Danmark nok engang markerer sig som frontløber på miljøområdet.

Green Solutions House har fulgt Green Keys kriterier i forbindelse med byggeriet og er derfor naturligt mærket med Green Key ved åbningen.

Et af verdens mest fremsynede og ambitiøse grønne byggerier er nu fuldt ud tilgængeligt for offentligheden. Green Solution House i Rønne blev torsdag formiddag officielt indviet af Kronprins Frederik, ligesom gæster og journalister i hobetal deltog i begivenheden. Indvielsen af hotel og konferencecentret er det foreløbige klimaks på en idé, der blev født i 2007.

Dengang stod Green Solution Houses direktør Trine Richter alene med tanken om at skabe et bæredygtigt hotel og konferencecenter, og kampen for at nå målet har været fuld af forhindringer. Imidlertid gav Trine Richter under indvielsen udtryk for, at arbejdet også har givet masser af spændende udfordringer.