Undersøgelser viser, at turister holder ferie i Danmark, fordi det er et rent og miljøvenligt land. Det skal det blive ved med at være. Derfor skal vi alle holde rent om vi er inde midt i byen, på landet eller på en strand. Det er godt for os og naturen - og vi undgår at affaldet samles i store affaldsøer.
Så...
- Benyt de affaldsspande, som er på stedet.
- Tag affaldet med, hvis der ikke er affaldsspande.
- Sorter affaldet, hvor det er muligt. Mange steder som i København kan pant lægges på eller ved skraldespanden.
- Hundeposer skal også i affaldsspande.
- Hvis affaldsspanden er fyldt, kan du give kommunen besked.
- Tag gerne andres affald med, hvis de har efterladt det.