The Plant modtager Green Key op til bæredygtighedskonference
Da Wonderful Copenhagen lancerede sit bæredygtighedsmanifest på World Tourism Day den 27. september skete det ved en konference på The Plant, som netop var blevet mærket med Green Key
The Plant er et event venue beliggende i en tidligere fabriksbygning. Bygningens oprindelige formål var som olieraffinaderi og senere blev den brugt som papirfabrik. Den har ligget ubrugt hen i mange år og kom i 2018 til live igen, hvor den nu bliver brugt til filmoptagelser, firmaevents og konferencer.
Venuet har deltaget i projektet Sustainable Choice via Wonderful Copenhagen, hvorigennem de har haft konsulentbistand til at komme i mål med Green Key ansøgningen.
Moderne venue i historisk ramme
I vinteren 2017 så vi første gang denne gamle og forladte fabriksbygning som skjulte sig i hjertet af Københavns med Øresund og Refshaleøen til den ene side og Christianshavn og grønne område til den anden. Med alle vores tidligere erfaringer med events i både vores tidligere venue, Papirhallen, og arbejdet med andre events i landets venues, kunne vi her skabe nogle rammer som var unikke, fleksible og med ideelle produktionsforhold.