Webinar: Grøn kommunikation uden GreenWashing og GreenHushing
Green Key og HORESTA holder den 14. november webinar om grøn kommunikation med fokus på GreenWashing og GreenHushing set i forhold til EU Green Claims Directive, Forbrugerombudsmanden og miljømærker
På dette webinar sættes der fokus på den grønne kommunikation set fra en turistvirksomheds perspektiv.
Der er behov for troværdig kommunikation om virksomheders grønne indsats. Mange turistvirksomheder arbejder seriøst med den grønne dagsorden, men bekymringen om at blive beskyldt for Greenwashing fører ofte til Greenhushing, hvor nyheder om virksomhedernes grønne tiltag aldrig bliver delt med andre. Det er ærgerligt, når den grønne indsats ikke kommunikeres ud, da den grønne adfærd kan inspirere andre og bidrage til at skabe en grøn transformation i hele turistbranchen.
Samtidig er EU på vej med et nyt direktiv om Green Claims, som skal sikre troværdig grøn kommunikation i hele EU og hvor der stilles nogle krav til certificering som Green Key.
Tilmeld dig og hør hvordan.
Program
- Betydning af og holdninger til EU Green Claims Directive
v/ Marta Machado, Deputy Director General, HOTREC - Guide og gode råd til bæredygtighedskommunikationen
v/ Lea E. Eliasson, Seniorkonsulent, kommunikationschef, Norion - Kommende krav til miljømærker og betydning for medlemmer af Green Key, Green Attraction m.fl.
v/ Mikal Holt Jensen, miljøchef i HORESTA og sekretariatsleder for Green Key
Hvem bør deltage
Ejere, ledere, mellemledere, miljøkontakter og marketing-/salgspersonale.
Hvornår
Tirsdag den 14. november 2023 kl. 13.00 - 14.30