tompelletv2fyn

Knap halvdelen af de fynske hoteller er blevet "grønne"

44 procent af hotellerne på Fyn har nu et certifikat på, at de er bæredygtige og klimavenlige, viser den seneste opgørelse fra Destination Fyn. De fleste hoteller er enten svanemærkede eller har en Green Key-certificering.

Den grønne fantasi blomstrer på de fynske hoteller.

Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og TV 2 Fyn har besøgt flere kendte fynske hoteller i den grønne sags tjeneste, og aldrig har der været så mange klimavenlige initiativer i gang.

”Der er ikke nogen vej udenom bæredygtighed. Jeg tror faktisk, at du er out of business, hvis ikke du følger med nu”, siger Tom Pelle Jensen, der er formand for HORESTA i Region Syddanmark og direktør for Halberg Hotels - herunder Hotel Svendborg.

Her har man plantet grønt på de flade tage for at absorbere CO2, skrottet de varmeforbrugende varmtvandsbeholdere, udskiftet belysningen på de lange gange med LED-pærer og automatiske følere, der dæmper lyset, og indgået aftaler med To Good To Go, så madspildet reduceres.

- Både i Horesta og Erhvervshus Fyn kunne vi godt tænke os, at alle er med og var certificeret. Det kunne være spændende, hvis det allerede var i 2025.

Fyn som den grønne ø, kunne være et rigtig godt slogan, siger Tom Pelle Jensen.

Læs hele historien på fyens.dk eller TV2 Fyn