Hotel belønnes for bæredygtighedsindsats: Dyner med uld fra lamaer og NASA-brusere
Hos Guldsmeden Hotels er der tænkt over alle dele af virksomhedens drift, når det kommer til bæredygtighed.
Blandt andet er dyner og puder er fyldt med uld fra lamaer, yakokser og får, som er dyrevenligt og uden kemi. På badeværelset har bruseren vandbesparende teknologi, som NASA har udviklet til Mars-missionen. Fitness-maskinerne er uden strøm, og alt madaffald bliver vejet, så virksomheden kan gennemgå alle processer og nedbringe spild.
TV2 Lorry fortalte mere om hotelkædens arbejde:
Anledningen for TV-indslaget var samtidig, at virksomhedens nyeste hotel blev certificeret med Green Key. Det var Green Key-virksomhed nummer 200 i Danmark.
Se mere på TV2 Lorrys hjemmeside.
På TV2 Lorry var der stor ros fra Pia E. Voss, adm. direktør i HORESTA, til Guldsmedens bæredygtighedsarbejde og til hele branchen for viljen til at flytte erhvervet i en mere ansvarlig retning.