Horisont Hotel og Konference får tildelt Green Key
Horisont Hotel og Konference ved Aarhus har nu fået tildelt Green Key. Horisont har Det Økologiske Spisemærke i bronze, sparer på og genbruger papir og har kollegaerne med i den grønne indsats.
Horisont Hotel og Konference, der ligger smukt i den flotte Egådal nord for Aarhus, hører under Landbrug & Fødevare og har 65 værelser og gode konferencefaciliteter med udsigt til naturen.
Ud over Det Økologisk Spisemærke i bronze på Brasseriet Höst, arbejder Horisont bl.a. med at indsamle og genanvende papir og på at få kollegaerne med på den grønne dagsorden.
Aftale med Papirværk
Horisont Hotel & Konference har indgået en aftale med Papirværk om at indsamle og genanvende hotellets papiraffald til nye produkter. Hotel og konferencecentret bliver brugt til møder, konferencer og events, og det er så godt som umuligt at undgå større mængder af papiraffald.
Casper Bock, der er hotelchef for Horisont siger at hotelsystemerne ikke kan blive papirløse, og derfor må der gøres noget ved papirspildet. ”Vi bruger simpelthen så meget papir, og det måtte vi kunne gøre et eller andet ved. Den der tankegang med, at man kan give det papiraffald liv igen - enten til os selv eller til andre virksomheder, er jo en fantastisk historie", udtaler hotelchefen.
Så derfor har Horisont papirspande i møde, - kontor- og printerrum. Desuden er der hængt informationsmateriale, oppe over papirspandene, der beskriver, typer af papiraffald, der kan puttes i papirspanden. Derefter henter Papirværk de fyldte spande og omdanner det til nye produkter.
Kollegaerne med på den grønne dagsorden
Horisont er ligeledes blevet godt hjulpet på vej af bæredygtigheds-rådgiver Vibeke Tuxen og kommunikationsrådgiver Lone Bolther Rubin og med inspiration fra Nina Carlslund fra Scandic Aarhus City. Horisont har fået inspiration til nye tiltag som Scandic arbejder med og fået hjælp til hvordan de som hotel kan blive endnu mere bæredygtige.
Hotel Horisont & Konference er i det hele taget godt i gang med den grønnere omstilling, tænker hele tiden nye initiativer ind hos hotellet. De bekæmper madspild og dertil genanvender de dele af deres plastik.