vejlefjordivisitor-190522

Hotel Vejlefjord har også fokus på bæredygtighed

Hotellets tætte samarbejde med netop naturen afspejler sig også i ambitiøse bæredygtighedsinitiativer. Vejlefjord modtog Green Key i julegave sidste år.

”Vi byggede for få år siden vores eget rensningsanlæg i spaafdelingen. Det betyder, at vi genbruger de over to millioner vand om året, vi tidligere smed ud. På den måde sparer vi også penge og energi på opvarmning af vandet,” siger direktøren og forklarer, at man nu også giver spa-gæsterne deres badekåber uden en plasticpose omkring, og det simple initiativ kan i den grad mærkes i miljøregnskabet.

”Med vores størrelse sparer vi miljøet for over 4500 plasticposer,” siger Flemming.

Men selvom nogle initiativer kan forekomme simple, er de det sjældent. Derfor har hotellet netop ansat en medarbejder, der skal være tovholder på alt fra bæredygtighed over verdensmål til arbejdsmiljø.
”Tidligere har de enkelte afdelinger haft bolden, men for at undgå at gode initiativer bliver tabt mellem to stole, har vi ansat en medarbejder til at samle trådene og sørge for, at vi altid har styr på det seneste nye.”

Læs artikel om hotellet i VISITOR: Privathospitalet blev til luksushotel