taepperfaaborgfjord

Nye genbrugstæpper af fiskegarn på Hotel Faaborg Fjord

Hotel Faaborg Fjord modtog fornyligt Green Key for deres bæredygtige indsats bl.a i forbindelse med en grøn renovering af hotellet. Som eksempel er nye gulvtæpper lavet af genbrugte fiskenet.

I kommer ikke til at træde på gamle fiskerester, når i ankommer på Hotel Faaborg Fjord, der netop er blevet mærket med Green Key. Men de nye tæpper er bæredygtige og produceret af genbrugt fiskenet og andet industrielt nylonaffald.

Tæpperne er udviklet og udelukkende baseret på regenereret og regenererbart ECONYL® garn. Garnet er regenereret, fordi det er baseret på brugte fiskenet og andet industrielt nylonaffald, der genfødes som et slidstærkt tæppegarn. Garnet er regenererbart, fordi det efter brug kan nedbrydes til sin oprindelige kemiske form og genfødes som et nyt nylonprodukt.

Under renovering bliver meget genbrugt. Reception og borde istandsættes og filmes i stedet for at blive udskiftet, mens plastik møbler sættes udenfor på altan og udeområder. 

Læs mere om hotellet og dets indsats...