Moltkes Palæ er nu Green Key-certificeret
Det historiske palæ i hjertet af København har modtaget den attraktive miljøcertificering i juni 2023. Moltkes Palæ har arbejdet dedikeret for at bevæge sig i en grønnere retning og reducere palæets miljøpåvirkning
Glæden var stor blandt medarbejderne, da Moltkes Palæ modtog Green Key-certificeringen. I en fredet bygning fra 1702 er det ikke en simpel opgave at opnå certificeringen. Det har været en fælles indsats blandt de ansatte, og alle vil fortsat byde ind med idéer og være med på rejsen mod en grønnere fremtid.
Fortid og nutid mødes
Moltkes Palæ er et unikt venue, hvor fortid og nutid mødes. Altid med respekt for mennesker og natur. Palæet danner rammer for en bred vifte af events. Alt fra møder, kurser og konferencer til firmafester og julefrokost. Private kan også fejre livets store øjeblikke i palæets historiske rammer.
”Vi er stolte af at modtage Green Key-certificeringen. Vi ønsker at gøre det let for vores kunder at træffe et aktivt valg, der belaster miljøet mindst muligt. Med Green Key-certificeringen kan vores kunder stole på, at vi gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet” udtaler direktør og partner Allan Hansen.
Moltkes Palæs er fortsat på vej mod en grønnere fremtid.
I 2021 modtog palæet Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30 – 60 % af palæets råvarer er økologiske. Dertil arbejder Evenues, der står bag Moltkes Palæ, også på at opnå Green Key-certificering for deres øvrige venues ved Islands Brygge og Odense. Evenues går derfor en spændende og lærerig tid i møde.