Ofte kigges der efter politiske udmeldinger i forhold til miljø- og klimaindsatsen og den bæredygtige dagsorden, og de kommer ofte i øst eller vest afhængig af mediefokus og vælgernes ønsker. I 2019 ligger klima og miljø øverst på dagsordenen hos vælgerne, så politikerne har travlt med at overgå hinanden på det område.
Men rundt omkring i turistbranchen i Danmark findes der en masse helte, som uanset den politiske dagsorden, hver dag arbejder med at passe på miljøet og nedbringe klimabelastningen.
Det er en masse ganske særlige talenter, som ofte er oversete. Det er nogle talenter, som er gode til at finde miljømæssige - og økonomisk - besparelser på hoteller, konferencesteder, vandrehjem, restauranter, campingpladser mm. uden, at det går ud over gæsternes oplevelse.
Det er hverdagens grønne helte, som vi med denne serie gerne vil hædre og bringe frem i lyset.