Der kan være mange gode grunde til at være med i Green Key. Nedenfor er der 10 gode grunde. Du er velkommen til at finde på flere.

  1. Branchen har megen fokus på klima, ”det grønne” og ansvarlighed
    I disse dage tales der meget om klima, ”det grønne” og ansvarlighed. Nu handler det ikke om en virksomhed skal være grøn eller ej, men mere om hvordan den er grøn. 
  2. Det er ikke dyrt at deltage
    Det skal ikke være dyrt at profilere miljøindsatsen. Derfor er gebyret for Green Key holdt lavt sammenlignet med andre mærker på markedet. Se gebyrsatser...
  3. Det er ikke svært at ansøge, da alt bureaukrati er skåret væk
    Bureaukratiet er holdt nede med en simpel ansøgningsprocedure uden komplicerede beregningsmetoder. Så det er nemt at tjekke, om I kan være med, da "What you see is what you get...", og der går som regel ikke lang tid fra ansøgning til evt. tildeling.
  4. Der stilles relevante krav, som ikke forringer servicen for kunderne
    Green Key´s kriterier er udviklet af og til branchen – og ikke af miljøfanatikere. Green Key har et indgående kendskab til branchen og har fokus på, at det ikke må gå ud over kundernes oplevelse. Green Key´s krav er tilpasset præcist til hoteller eller andre turistvirksomheder.
  5. Flere og flere kunder efterspørger miljømærkede produkter
    Undersøgelser viser at flere og flere kunder efterspørger miljømærkede produkter. I fremtiden vil det for mange være en forudsætning for valg af hotel. For det offentlige og mange virksomheder indgår miljømærker, som et kriterium for valg af møde- og konferencested, hvilket vil smitte endnu mere af på almindelige turister. Læs mere...
  6. Synergi med turismens internationale miljømærke, som er udbredt i fleste lande i verden
    Green Key er repræsenteret i flere lande og har flere mærkede hoteller end noget andet miljømærke for hoteller. Ordningen er på få år blevet etableret i over 60 lande med flere på vej. Som en del af et FEE-netværk er der potentielt omkring 80 lande, som inden for en overskuelig fremtid kan starte med Green Key.
  7. Der spares på driftsomkostningerne og grønne afgifter minimeres
    De fleste hoteller har allerede gjort meget, men måske kan der gøres mere. Ny viden, bedre teknologi og øget konkurrence blandet leverandører gør det muligt ”at plukke” flere frugter og skære endnu mere på ressourceforbruget uden at kunden mærker det. Dermed kan grønne afgifter – som ventes at stige - minimeres ved at fokusere på forbruget.
  8. Markedsført via relevante turistmedier
    Virksomheden bliver markedsført på www.green-key.dk og https://www.greenkey.global. Herudover kan gæster se eller søge efter Green Key virksomheder på www.hotels.com, www.hotel.dk, www.visitdenmark.dk og www.kursuslex.dk.
  9. Del af en ordning i medvind
    Green Key har de senere år mærket en markant vækst: I de senere år er antallet af Green Key hoteller mere end fordoblet og stigningen ses især i Københavnsområdet.
  10. Modtager rådgivning og bliver en del af et netværk
    Som en del af ordningen tilbydes også rådgivning, som kan styrke virksomheden på miljøområdet. Samtidig bliver virksomheden en del af et netværk, hvor ideer udveksles.