De naturskønne omgivelser, den rolige stemning og den uimodståelige gastronomi gør Skarrildhus til et helt unikt sted. Den gamle herregård, der ligger omgivet af skov, park, enge, åer og vandløb midt på den jyske hede er en oplevelse værd.
Skarrildhus er en del af hotelkæden Sinatur Hotel & Konference, der ved Danish Travel Awards 2019 blev kåret til Danmarks Bedste Hotelkæde.
Uanset om anledningen er en stor konference, et lille møde, en smuk bryllupsfest eller dejlig middag for to, findes rammerne til at gøre dit arrangement til en succes.
Prøv også stedets restaurant, hvor kokkene frister med lækre retter, tilberedt af lokale og økologiske råvarer i sæson.
Sinatur var den første danske hotelkæde, som blev certificeret med Green Key og Det Økologiske Spisemærke i bronze. I dag har hotellet fået Sølvmærket, hvilket er din garanti for, at 60-90 % af alle mad- og drikkevarer er økologiske.
Særlige miljøindsatser
Se øvrige nyheder:
Som Danmarks næststørste by er Aarhus midtpunktet for en region med dynamiske og kreative byer, unik natur med en nationalpark samt kunst og kultur i verdensklasse. I regionens byer, danner et historisk miljø den smukke ramme om et kreativt og levende byliv med spændende attraktioner, muligheder for shopping og smagsprøver på det danske køkken med friske, lokale råvarer.
Samtidig byder regionen på fantastisk natur så langt øjet rækker: Et 360 kilometer blåt bånd af kyst og strand indrammer et storslået og varieret landskab med søer, åer, skove, bakker og utallige smukke udsigtspunkter. Den fornemme titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har betydet, at kulturen i dag står stærkere end nogensinde i Aarhus og Aarhusregionen. Det tiltrækker gæster fra hele verden og placerer Aarhusregionen som den største turistdestination uden for hovedstaden målt på geografi og turismeomsætning.
Cirka 60 % af værelserne i Aarhus er miljømærket efter Wakeup Aarhus har modtaget Green Key.