Hotel Kong Arthur ligger for enden af en brostensbelagt gade ud mod Peblinge Sø i hjertet af København. Her er man tæt på byens populære attraktioner og indkøbsmuligheder, og så ligger Nørreport Station kun en kort gåtur væk.
Dette boutiquehotel går op i detaljerne, både hvad angår den klassiske københavnerindretning, den afslappende atmosfære og den hjertevarme service. Igennem mange år har hotellet haft fokus på bæredygtighed og økologi, der strækker sig helt fra valget af samarbejdspartnere og ingredienser i morgenmadsrestauranten til affaldshåndtering og energioptimering.
Hos Hotel Kong Arthur handler det ikke kun om at tilbyde et sted at overnatte, men også om at skabe en ansvarsfuld oplevelse for gæsterne.
Green Key-certificeret siden 2009.
Morgenmadsrestauranten er udviklet ud fra principperne i det ny nordiske køkken, som blandt andet indebærer lokale og økologiske råvarer, portionsanrettede delikatesser og mindre tallerkener og bestik.
Fokus på fire udvalgte verdensmål: Bæredygtig energi (7), Anstændige jobs og økonomisk vækst (8), Ansvarligt forbrug og produktion (12) og Partnerskaber for handling (17).
København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.
Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.
https://arthurhotels.dk/hotel-kong-arthur/
Gå til bookingNørre Søgade 11 ,1370
København K