Green Key

Kolding Hotel Apartments

Kolding Hotel Apartments

Kolding Hotel Apartments er Koldings centrale og lækre lejlighedshotel, hvor du får mere plads, bedre beliggenhed og flere muligheder end på de fleste hoteller. Og så finder du stort set de samme services og faciliteter, som du er vant til på et hotel.

Her tilbyder vi forskellige typer af lejligheder, som kan rumme fra 1 - 8 personer. Hos os kan du bo til gaden, gården eller søen. Alle lejligheder indeholder 1-3 soveværelser, en stue med køkken og spiseplads og badeværelse.

Vi tror på, at nysgerrighed er nøglen til at få det bedste ud af livet. Og af Kolding Hotel Apartments. Stay Curious er vores opfordring til dig – en opfordring til at være nysgerrig på Kolding Hotel Apartments, fra lejlighederne til loungen, fra Lånekassen til løberuterne. En opfordring til at være nysgerrig på den by, hotellet ligger midt i, med restauranter, aktiviteter, seværdigheder og shopping. Og en opfordring til at være nysgerrig på de mange muligheder, der omgiver os, med museer, historie, natur og oplevelser.

Stay Curious er også vores løfte til dig. Et løfte om, at der er meget at være nysgerrig på, uanset om du er på ferie eller på arbejde, uanset om du ønsker oplevelser eller afslapning. Et løfte om, at vi er alt det, du kan forvente af et hotel – og mere til. Her er mere plads, end du er vant til, og flere muligheder, end du forventer. Vi glæder os til at være din vært og vise dig det hele, så du får det bedste ud af dit besøg. Stay Curious.

Område

Tjek ind og slap af hos Kolding Hotel Apartments i hjertet af Koldings Latinerkvarter med kongeslottet Koldinghus og Slotssøbadet samt Dorothea wellness som nærmeste naboer.

Besøg kunst- og designmuseet Trapholt, Danmarks eneste UNESCO Verdensarv-by beliggende i Christiansfeld, Vesterhavet, LEGOLAND®️ og Givskov Zoo, som alle ligger under 45 min væk i bil.

Vi anbefaler selvfølgelig også Koldinghus – kongeslottet fra 1268, et arkitektonisk vidunder, byens vartegn og vores nærmeste nabo. Flere oplevelser her.

Særlig miljøindsats

Kolding Hotel Apartments er Green Key-certificeret og arbejder løbende med konkrete indsatser inden for blandt andet energi- og vandforbrug, affaldssortering, økologi og bæredygtige indkøb. Vores arbejde tager udgangspunkt i 'Triple Bottom Line'-modellen, hvor vi ud over det økonomiske også vægter det medmenneskelige og miljømæssige aspekt af vores drift.

Du kan læse om vores konkrete mål, resultater og certificeringer – herunder Green Key, Det Økologiske Spisemærke og vores samarbejdspartneres miljømærkninger – på vores Stay Green-side.

Område

Sydjylland

Sønderjylland er en historisk spændende region med mange kulturelle og historiske steder og UNESCO Verdens naturarv – Vadehavet, lige ude for døren.

Her finder du Danmarks største økologiske spisekammer og du kan sætter tænderne i det søde sønderjyske kaffebord og smage på det spændende fusionskøkken.

Turen går gennem hyggelige købstæder med gamle bykerner og en rig maritim kystlinje eller gå en tur på Genarmstien, Hærvejen eller Caminoen. Køb et minde med hjem fra en af gårdbutikkerne eller stalddørsbutikkerne.