Sofistikeret design med edgy vibe på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro
Hotel Hans ligger lige dér, hvor Nørrebro og Frederiksberg mødes. To kvarterer, der både står i kontrast til og spejler hinanden. Og det er netop designkonceptet for Hotel Hans. En klassisk Frederiksbergejendom, der er indrettet med ekstravagant og edgy design, som tilbyder gæsten en luksuriøs oplevelse i en afslappet atmosfære.
Hotellet består af 91 værelser og suiter – to af disse med egen tagterasse med panoramaudsigt over København. Hotellet har også egen Lobbybar, en tilbagetrukket, grøn gårdhave og en partnerrestaurant.
Brøchner Hotels signaturer
På Hotel Hans begynder du dagen med en lækker og indbydende økologisk morgenmadsbuffet. Buffeten består blandt andet af friskbagt brød, wienerbrød, frisklavede smoothies, yoghurter, frugt og grønt – og endda bobler. Derudover får gæster på alle Brøchner-hoteller hotelkædens populære 'Wine Hour' (vin på husets regning fra kl. 17-18), 'Nightcap Hour' (nightcap på husets regning fra kl. 22-23) og gratis filterkaffe fra kl. 6-11.
Green Key siden 2009 og del af Brøchner Hotels bæredygtighedsindsats.
København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.
Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.
https://www.brochner-hotels.com/avenue-hotel-copenhagen/
Gå til bookingÅboulevard 29 ,1960
Frederiksberg