MØDER, EVENTS OG KONFERENCER I DEN SORTE DIAMANT
I hjertet af det ældste København kan du holde dine møder og konferencer.
I Den Sorte Diamant finder du
moderne møde-, event- og konferencefaciliteter i
smukke kulturhistoriske omgivelser. Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek - er
samlingssted for viden og kulturarv. Mærk bygningens
kulturelle vingefang, når du holder dit møde i vores
mødelokaler, der er opkaldt efter betydningsfulde danske
forfattere og lever op til alle tekniske standarter.
Læs om faciliteterne på www.pro.kb.dk. Vi glæder os til at danne
rammen om dit næste arrangement!
Som Green Key Møde og Konferenceleverandør af faciliteterne i Den Sorte Diamant lever både Det Kgl. Bibliotek og vores leverandører inden for forplejning og rengøring op til en lang række miljøkrav.
Certificeringen er en lille del af bibliotekets samlede klimastrategi, Et Grønnere Bibliotek 2025, som lægger linjen for arbejdet med bæredygtighed med et fokus på klima.
København, Danmarks hovedstad er blevet udvalgt til verdens bedste by at besøge, og byens ambitiøse grønne profil har et klart mål: Københavns Kommune satser på at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
I København er der kort vej til både vand og grønne områder. Det er en grøn og cykelvenlig by, som kan udforskes på de mange nye elektriske bycykler. Man kan bo på et miljøcertificeret hotel, hvor hele 75 % af byens hotelværelser er miljømærket med enten Svanen eller Green Key, man kan svømme i det rene vand i byens havnebade eller indtage økologisk mad fra Michelin restauranter til streetfoodmarkeder.
Wonderful Copenhagen har en bæredygtighedsstrategi for turisme og er den første i verden, som er mærket med miljømærket Green Tourism Organization.