Genbrug af håndklæder


images

Et Green Key hotel gør det let for dig at spare på vaskemiddel, emballage, vand og energi ved at give dig mulighed for at bruge håndklæderne en ekstra dag. Brug kun de håndklæder, som du har brug for. Læg håndklædet på gulvet, hvis du ønsker det udskiftet eller se anden instruktion på værelset.

Et Green Key hotel bruger mere miljøvenlige og miljømærkede vaskemidler og vaskerier, og de benytter udstyr og arbejdsgange, så der bruges mindre mængder vaskemidler og vand.

Minikampagne overfor rengøringsvirksomheder

Flere steder har gæsten oplevet, at håndklæder som de ønsker at genbruge alligevel bliver udskiftet af rengøringspersonalet. Green Key har med en minikampagne gjort opmærksom på dette problem overfor bl.a. rengøringsvirksomheder. Med forskelligt og målrettet kampagnemateriale især henvendt til firmaer og rengøringspersonale påmindes og sikres en procedure, så gæstens miljøindsats følges op og belønnes.