Grønne rejsetips


Green Key Picture 17

Mange vil gerne give et bedre miljø og mindre skadet verden videre til vores børn og efterkommere. Men hvordan bliver gode intentioner og holdninger til handling?

Naturligvis skal vi ikke stoppe med at leve - eller tage på ferie og rejser. Vi skal bare gøre det på en anden måde. For det første skal vi vise, at det betyder noget, ved at foretrække rejsebureauer, overnatningssteder, restauranter og destinationer, som gør en indsats. Det får dem til at gøre endnu mere - og får flere til at gøre det.

Samtidig er der mange andre gode ting, som du kan gøre, når du er på ferie - og det er som regel ikke svært. Denne side giver dig en masse rejsetips og råd til hvordan - uden at det går udover din rejse og oplevelse.

Du ønskes en grøn og bæredygtig rejse.